Aktuelt
Kvindekompagniet Specials

Nordic Entrepreneurship Hub
Gennem tre måneder har KvindeKompagniet fulgt et iværksætterforløb i Nordic Entrepreneurship Hubs. Iværksætterne kom fra danske og svenske uddannelses-institutioner og havde særligt fokus på diversitet.

Learn For Life, DTU
Mange iværksættere starter med en god idé, som på et tidspunkt vokser sig så stor, at det bliver aktuelt at ansætte. Derfor har Fonden for Entreprenørskab udgivet en guide fyldt med gode råd om ansættelse af praktikanter fra uddannelsesinstitutioner.

Paneldebat om Iværksætteri
Iværksætteri og barsel er omdrejningspunktet i denne debat mellem erhvervsminister Simon Kollerup, Roccamore-founder Frederikke Antonie Schmidt og diversitetskonsulent Lisbeth Odgaard Madsen fra Potential Co.

KvindeKompagniet på Tour planlægger at tage arbejdet for flere kvindelige iværksættere ud i hele Danmark.
Mangfoldighed inden for iværksætteri handler også om geografisk forskellighed, og KvindeKompagniet på Tour sætter lokalt og regionalt fokus på kvindelige iværksættere og dyrker rollemodeller på tværs af landet. Det gør vi gennem en række events med debat, netværk, viden og inspiration. Formål at skabe lokal mobilisering og mere awareness omkring iværksætteri, og aktiviteterne arrangeres i samarbejde med lokale erhvervsforeninger og væksthuse.
KvindeKompagniet på Tour omfatter også en række kvalitative interviews med lokale kræfter, som er med til at afdække lokale rammevilkår og strukturelle udfordringer, som kan stå i vejen for kvinder med en iværksætterdrøm. Indsigterne herfra overdrages i rapportform til de lokale beslutningstagere og andre interessenter i området.
De lokale events produceres som video- og podcastudsendelser til KvindeKompagniets lyttere over hele landet, der således har mulighed for at lade sig inspirere af en mangfoldig skare af rollemodeller.