SIMONE DONBÆK
EJERLEDER, LEDON A/S
Simone Donbæk er tredje generations ejerleder i LEDON A/S, der producerer legepladser og legeredskaber. Hun begyndte for godt 10 år siden i virksomhedens produktudvikling, og købte sidenhen sin farfars ejerandele i virksomheden, så hun nu er ejerleder sammen med sin far, som hun konsekvent kalder ved hans navn, Tom, og ikke far.
Med sin egen far som adm. direktør på hendes arbejdsplads, har Simone brugt kræfter på at skabe et godt sted, hvor hun blev respekteret som leder, uden at autoriteten blev udvisket af at hun også var direktørens datter. For hun syntes det var svært at parkere forældre-barn-dynamikken og opstarte et ligeværdigt partnerskabsforhold. Simone Donbæk og hendes plads i virksomheden har som sådan altid fået fuld støtte af familien, men hun havde selv svært ved at samle følelsen af ligeværdighed op. Det er forandret nu, men hun bliver nu fortsat irriteret, hvis en medarbejder fortæller hende, at hendes far mener noget andet om en sag end hun selv gør. Nu er hun dog et sted, hvor hun har en iboende følelse af, at der er både respekt og støtte om hendes plads i virksomheden.
Det er meningen, at Simone Donbæks ansvarsområder skal forandre sig i retning af stillingen som adm. direktør i virksomheden, efterhånden som hun har lært virksomheden at kende fra alle vinkler, så hun kan overtage fra sin far, og det er en udvikling, hun glæder sig til. Men det giver hende ikke større armbevægelser end ellers. For farfaren Leo, der stiftede virksomheden i 60erne, har lært hende om ydmyghed over for det hun laver. Farfaren er stadig en stor del af virksomheden, selvom han ikke længere er medejer
»
De første år var det svært for at acceptere, at mine beslutninger og holdninger ikke var lige så vigtige som min fars.
«
Simone Donbæk, Ejerleder; LEDON A/S